lydlov, beskrivelse af regelmæssige lydændringer fra et sprogtrin til et senere, fx fra indoeuropæisk p, t, k til germansk f, þ, h, jf. lat. pater 'fader', tonare 'tordne', cornu 'horn', der svarer til eng. father, thunder, horn.
Lydlovene er pricipielt undtagelsesløse; tilsyneladende undtagelser må da forklares på særlig vis, fx ved lån, dialektpåvirkning, analogi eller anden tilpasning. Denne tankegang, der er naturvidenskabeligt inspireret og stammer fra sidste halvdel af 1800-t., blev klarest formuleret af junggrammatikerne.
Sammenhængende sæt af lydlove benævnes lydforskydninger. Ud fra lydlove kan opstilles korrespondenser, dvs. rækker af lyde, der svarer til hinanden i beslægtede sprog.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki