aorist, grammatisk term til betegnelse af verbalformer. I moderne lingvistik bruges ordet i to betydninger, aspektuelt og temporalt.
Aspektuelt betegner aorist den afsluttede eller den ved begyndelse eller slutning begrænsede handling som fx i han kommer i morgen eller han rejste i går. Aorist bruges med denne betydning om oldgræsk og undertiden nygræsk.
| Ordet aorist kommer af græsk aoristos 'ubestemt', af a- 'ikke' og afledning af horizein 'begrænse, bestemme'. |
Temporalt betegner aorist en præteritumsform, dvs. en form for fortid, hvis indhold er en afsluttet fortidig handling, der kan være begrænset i begyndelse eller slutning som fx i han kom, så og sejrede.
I den temporale betydning anvendes betegnelsen aorist i en række slaviske sprog, albansk og undertiden i nygræsk, og den svarer nøje til italiensk passato remoto, fransk passé simple/passé défini og spansk pretérito indefinido.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki