© Matilde foto/Søren Lauridsen
Stupa. Parti fra det vældige stupakompleks i Borobudur på Java; ca. 800 e.Kr.
stupa, pagode, en buddhistisk helligdom i form af et oftest halvkugleformet mindesmærke med relikvie af Buddha eller andre. Bygningen, der typisk er i en række trin, symboliserer oplysningens vej til nirvana. Buddhister går ofte rundt om stupaerne, reciterende sutra-tekster. Ved fx at bestige det vældige tempelkompleks Borobudur på Java går den besøgende selv oplysningens vej, enten langsomt, ved at gå rundt om hver etage, eller hurtigt, ved at gå direkte mod toppen. Betegnelsen pagode bruges især om de fleretagede tårne i Kina, Korea og Japan. Det Kinesiske Tårn i Tivoli, Kbh., er en pagode, men uden religiøs funktion, snarest påvirket af traditioner fra kinesisk og senere europæisk havekunst.
| Artiklen stupa er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk |
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Denne artikel stammer fra Symbolleksikon
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki