Symbolleksikon

søjle

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

søjle, forbindes med støtte og understøttelse, med visdom og i kosmologi med verdensaksen, der som en støtte eller pille (“støttepille”) går gennem hele universet. Søjler, ofte parvis, bruges som central arkitektonisk og symbolsk udsmykning og støtte i bygninger og kan også antage karakter af obelisk. I den bibelske skabelsesmyte ses det, at man har forestillet sig, at hele kosmos var grundfæstet med søjler i urhavet, og kun Jahve kunne rokke disse grundstøtter (Job 9, 6). I græsk mytologi findes Herakles' søjler ved overgangen mellem den beboede verden og oceanet, og han hjælper – og narrer – himmelhvælvsbæreren Atlas. Søjler i tempel og palads låner kosmisk symbolik, fx i Jerusalems Tempel, hvor to søjler var navngivne som Boaz, Styrken, og Jakin, Opretteren. Et tegn på kaos er det, da den blinde Samson nedbryder søjlerne i filisternes Dagon-helligdom, Dommerbogen 16, 23ff. På israelitternes vandring i Sinais ørken førte Jahves ildeller skysøjle folket, 2. Mos. 13, 21-22.

Også personer, abstrakte begreber som visdom og centrale fænomener i religiøs praksis kan kaldes søjler. I islam er De 5 Søjler fundamentet i den religiøse praksis: bekendelse, bøn, almisse, faste og valfart. Paulus kalder de ledende disciple for “søjler” (Gal. 2,9), og i “Ordsprogenes Bog” 9, 1 symboliseres Visdommen ved Syv Søjler, jævnfør også titlen på T.E. Lawrences bog om en færd i Arabien, Visdommens Syv Søjler, 1926, hvor ørkenen er stedet for visdomsindsigt. At vandre i en helligdoms eller et palads' søjlegang er en klassisk lære- eller diskussionssituation, for filosoffer og religiøse lærere og deres discipelkreds, jævnfør fx at den filosofiske retning stoicismen har navn efter det græske ord for søjlegang, stoa. En særlig monumental søjlegang er bygget omkring Peterspladsen i Rom, med raffinerede optiske virkninger, fx så det i nogle vinkler kan ligne en sammenhængende mur. Nævnes skal også de kvindelige søjlebærere, karyatiderne, på det lille Erechteion-tempel på Akropolis i Athen. I de antikke templer anvendtes særlige “søjleordener”, fx dorisk og jonisk, som suppleret med andre har påvirket søjler og søjledekoration op til vore dage.

En ejendommelig religiøs-asketisk praksis har nogle munke udfoldet som “søjlehelgener”, styliter, i Syrien i tidlig kristen tid; formålet med at sidde på en søjle var, ud over det asketiske, bodsprægede, at være Gud nær, at være løftet op. Den kendteste er Simon Søjlehelgen, hvis søjle siden dannede “fundament” for et anlæg af en kirke.

Se også verdensakse, træ, obelisk, pæl og ørken.

 


Artiklen søjle er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk

 

 

 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger i
Bøger app

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Symbolleksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om søjle
søjle
inden for byggeteknik en lodret, bærende stang e ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
Herakles
(gr. 'berømt på grund af Hera '; lat. Hercu ...Artikel i Den Store Danske
Simon Søjlehelgen
gr. Symeon Stylites , ca. 390-459, oldkristen a ...Artikel i Den Store Danske
arkitektonisk
(af gr. architektonikos ), vedr. arkitektur. ...Artikel i Den Store Danske
Paulus
... Paul , opr. Saulus , 1. årh. e.Kr., jøde ...Artikel i Den Store Danske
Arabien
det område, hvorfra araberne stammer. Geografisk er ...Artikel i Den Store Danske
Jahve
i Det Gamle Testamente (GT) navnet på Israels ...Artikel i Den Store Danske
Samson
helt og vildmand i Det Gamle Testamente (Dom., k ...Artikel i Den Store Danske
Dommerbogen
den del af Det Gamle Testamente, der beretter om Isr ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
FSte
09/07/2012

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki