Symbolleksikon

Asklepios

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

ASKLEPIOS Ex libris af Hermann Huffert til lægen Erik Otzen Haugaard. Scenen mimer Freuds divan, og æskulapen optræder som patienten. Fra “Lægen i midten”, 2007, nr. 3.

Asklepios, ofte fordansket Æskulap, lægeguden i det gamle Grækenland, med hovedkultsted i Epidauros, hvortil syge valfartede for at søge helbredelse. Her fandtes hans grav med tilknyttet slangekult. Det berettes i en myteversion, at Zeus slog Asklepios ihjel med sin tordenkile, fordi han havde forsøgt at genoplive det døde menneske Hippolytos – kun guderne skulle jo leve evigt, mens menneskenes lod var at dø, og her var en grænse overskredet.

Hans symbol er den såkaldte æskulapstav, en stav som en slange slynger sig om. Denne bruges også i vore dage som symbol på lægekunsten og apotekervæsen. I 1956 blev æskulapstaven udpeget til det officielle, internationale lægesymbol og standardiseret til en figur i rød farve med hvid baggrund: En vertikal stav med en slange, der slynger sig rundt om staven med to snoninger til venstre og en til højre for staven.

Om Asklepios' adoption i det romerske panteon i 291 f.Kr. fortæller den romerske historieforfatter Livius, at en pest var udbrudt i Rom, men at Asklepios i en slanges skikkelse blev sejlet fra Epidauros til sin ny helligdom på Tiberøen i Rom, hvorefter pesten ophørte; på Tiberøen har der i århundreder ligget – og ligger stadig – et hospital.

Se også slange, lægesymboler og sygdom.

 


Artiklen Asklepios er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk

 

 

 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

ASKLEPIOS Ex libris af Hermann Huffert til lægen Erik Otzen Haugaard. Scenen mimer Freuds divan, og æskulapen optræder som patienten. Fra “Lægen i midten”, 2007, nr. 3.

Viser 1 af 1 billeder

Denne artikel stammer fra Symbolleksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Asklepios
Asklepios
(latiniseret form Aesculapius, fordansket til Æskul ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
Asklepios
(latiniseret form Aesculapius, fordansket til Æskul ...Artikel i Den Store Danske
Epidauros
antik by i Argolis på Peloponnes. Ca. 9 km syd fo ...Artikel i Den Store Danske
Tiberøen
lille ø i Tiberen i Rom, som i antikken var forbu ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
FSte
09/07/2012

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki