Asklepios

© Hermann Huffert/ Erik Skovenborg

ASKLEPIOS Ex libris af Hermann Huffert til lægen Erik Otzen Haugaard. Scenen mimer Freuds divan, og æskulapen optræder som patienten. Fra “Lægen i midten”, 2007, nr. 3.

Asklepios, ofte fordansket Æskulap, lægeguden i det gamle Grækenland, med hovedkultsted i Epidauros, hvortil syge valfartede for at søge helbredelse. Her fandtes hans grav med tilknyttet slangekult. Det berettes i en myteversion, at Zeus slog Asklepios ihjel med sin tordenkile, fordi han havde forsøgt at genoplive det døde menneske Hippolytos – kun guderne skulle jo leve evigt, mens menneskenes lod var at dø, og her var en grænse overskredet.

Hans symbol er den såkaldte æskulapstav, en stav som en slange slynger sig om. Denne bruges også i vore dage som symbol på lægekunsten og apotekervæsen. I 1956 blev æskulapstaven udpeget til det officielle, internationale lægesymbol og standardiseret til en figur i rød farve med hvid baggrund: En vertikal stav med en slange, der slynger sig rundt om staven med to snoninger til venstre og en til højre for staven.

Om Asklepios' adoption i det romerske panteon i 291 f.Kr. fortæller den romerske historieforfatter Livius, at en pest var udbrudt i Rom, men at Asklepios i en slanges skikkelse blev sejlet fra Epidauros til sin ny helligdom på Tiberøen i Rom, hvorefter pesten ophørte; på Tiberøen har der i århundreder ligget – og ligger stadig – et hospital.

Se også slange, lægesymboler og sygdom.

Artiklen Asklepios er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk