Medusa

Medusa, i græsk mytologi et fabelvæsen blandt gorgonerne (græsk gorgon, “frygtelig”), tre skræmmende søstre med slanger i håret og et blik, der kunne forstene alt. Medusa blev dræbt af helten Perseus, og af hendes blod opstod vingehesten Pegasus, den digteriske inspirations symbol. Pallas Athene, der havde hjulpet Perseus med drabet, har Medusas hoved forrest på sit brystpanser ægiden.

Symbolikken er flertydig. Måske har Medusa oprindelig været en slangegudinde, jævnfør forestillingen om slangens forstenende blik. Ægiden værner bæreren; hovedet må ses som beskyttende og afskrækkende. Digtekunst har med ekstase og skræmmende indsigt at gøre.

Helt ligetil at tolke en passage i Erik Knudsens store digt, “Brændpunkt”, 1953, hvor Medusa-symbolet bruges, er det heller ikke: Digtet skildrer den kolde krigs sfære med brug af mytologiske motiver, fx “Måske er det vi kalder godhed, skønhed / Kun smilehuller i Medusas ansigt?” – de smilehuller ingen har set uden at forstenes; alle forsøg på at forskønne og harmonisere tilværelsen er forgæves. Medusa har ikke smilehuller, og verden er i Medusas vold, det gælder om at se hende lige i øjnene.

Se også slange.

Artiklen Medusa er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk