Symbolleksikon

Orfeus og Eurydike

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Orfeus og Eurydike, et par i græsk mytologi, hvis tragiske skæbne har haft betydelig indflydelse på europæisk kunst. Orfeus var søn af Apollon og musen Kalliope; hans sang og lyrespil kunne bjergtage hele naturen og alle mennesker, ja, selv sirenernes forførende sang kunne han overtrumfe. Han besad også spådomsevne. Han var gift med Eurydike, og da hun døde af slangebid, drog han ned til Hades og sang så sorgfuldt, at Hades gav ham lov til at tage hende med op igen. Dog måtte han ikke vende sig om mod hende under rejsen tilbage til jorden. Det gjorde han, og nu forsvandt hun for evigt ned i underverdenen. Han sang smukkere end nogensinde ude i skoven, så både dyr og sten blev fortryllede; en flok mænader blev betaget af ham, og da han afviste dem, sønderrev de ham og smed hans hoved i havet. Det drev, stadigt syngende, i land på øen Lesbos. Denne myte (gen)-fortælles bl.a. i Ovids Metamorfoser.

Orfeus-skikkelsen har givet anledning til en religiøs bevægelse, orficismen, og en broget samling af tekster i antikken, de orfiske skrifter. Det synes at have været en udpræget dualistisk livsanskuelse, med askese, frelse og genfødsel. Dionysos spiller en hovedrolle i den.

Inspiration til eftertiden af myten er mangfoldig. I digtning fx folkevisen “Harpens kraft”, der handler om en harpespiller, der besejrer trolden i en å; i Erik Knudsens digt “Strofer”, 1953, hvor Orfeus er en lille digter, der synger for rotter og mus, mens “nereider og tritoner”, de olympiske sportsstjerner, henter laurbærkransen; i Rilkes Orfeussonetter, 1923; og i Rabbe Enckells tragiske versdrama Orfeus och Eurydike, 1938. I musik fx Glucks opera Orfeus og Eurydike, 1762, og Offenbachs operette Orfeus i underverdenen, 1858, samt Stravinskys ballet Orpheus, 1958. I billedkunst Palle Nielsens tre store serier af linoleumssnit, Orfeus og Eurydike, 1959ff, hvor myten spiller sammen med moderne storbyliv, krig og katastrofe, og har et både klassisk Rom og en science fictionagtig storby som kulisse.

 


Artiklen Orfeus og Eurydike er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk

 

 

 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Symbolleksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Orfeus og Eurydike
Orfeus og Eurydike
dansk titel på Christoph Willibald Glucks opera ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
underverdenen
de underjordiske (chthoniske) guddommes lokalitet. D ...Artikel i Nordisk Mytologi
Lesbos
... Mitilini , græsk ø, Grækenlands tredjestørst ...Artikel i Den Store Danske
Apollon
latin Apollo , i den græske mytologi gud for ...Artikel i Den Store Danske
Kalliope
(gr. 'med den smukke stemme'), i græsk mytologi d ...Artikel i Den Store Danske
Orfeus
i græsk mytologi en sanger og profet fra Thraki ...Artikel i Den Store Danske
Dionysos
(gr. 'Zeusbarn'), græsk gud for vegetation (s ...Artikel i Den Store Danske
Eurydike
i græsk mytologi Orfeus' elskede, som han forgæves ...Artikel i Den Store Danske
Hades
den græske underverdensgud, søn af Kronos , ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
FSte
09/07/2012

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki