babelstårn

© Gyldendals billedarkiv/ Kunsthistorisches Museum, Wien. Grafik: Carl Zakrisson

BABELSTÅRNET. Pieter Brueghel den ældres maleri "Babelstårnet", 1563, er så kendt, at det her bruges til forsiden af gymnasiegrundbogen "Almen sprogforståelse", 2008. Brueghels bygning kan minde om Collosseum i Rom.

babelstårn, bruges som symbol for et anmassende og overdimensioneret bygningsværk. “Babel” er symbol for en metropol, en verdensstad. I formen “Babylon”, “babylonisk” lægges der især vægt på det usædelige i storbyen, ud fra udtrykket i Johs. Åb. 17 “den store skøge” Babylon, brugt som omskrivning for Romerrigets forfald. Babylon, dvs. Rom, skal gå under og erstattes af det “ny Jerusalem”.

Udgangspunktet er Babelstårnet i 1. Mosebog kap. 11, hvor menneskene bygger byen Babel med et tårn der “når op til himlen” og af Jahve opfattes som formasteligt, en synd, hvorved menneskene vil være Gud lig. Gud straffer menneskene ved at “forvirre deres sprog”: “Derfor hedder den Babel, for dér forvirrede Herren sproget på hele jorden, og derfra spredte Herren menneskene ud over hele jorden.” Udtrykket “babelsk” eller “babylonisk forvirring” stammer også fra denne sammenhæng; ordet Babel minder om det hebraiske ord for “forvirring”. Babel betyder egentlig “Gudernes port”, men opfattes i GT som vrøvl, som sprogligt bla-bla.

Bag den bibelske myte ligger zigguraten, et tempeltårn fra den babyloniske kultur. Myten forklarer, hvordan flere sprog opstod, og hvordan menneskene kom til at bebo hele jorden. I Ap. Gern. 2 fortælles en modmyte om, hvordan de første kristne ved Helligåndens komme i pinseunderet trods forskellige sprog samles og forstår hinanden; her bliver tungemålene erstattet af tungetale.

Babelstårnet er blevet tillagt forskellig symbolværdi og brugt i såvel videnskab som kunst. Det er blevet tolket som omkostninger ved menneskets kulturskabende evne eller ved mangfoldigheden af civilisationer og religioner: Den ene bykultur efter den anden er gået under. Det er blevet set som en fortælling om den menneskelige bevidstheds udvikling. Og som en mytisk refleksion over ursprog, et sprog bag sproget. Vore moderne storbyer med deres skyskrabere er blevet tolket i mytens lys med såvel apokalyptiske som utopiske overtoner. Filosoffen Ludwig Wittgenstein brugte myten i sin sprogfilosofi. I litteraturen er babelstårnet blevet anvendt af bl.a. William Blake, Henrik Ibsen (skuespillet Bygmester Solness, 1892), Franz Kafka, J.L. Borges (historier som “Lotteriet i Babylon” og “Biblioteket i Babel”, 1969) og Michael Ende. Den svenske forfatter P.C. Jersilds roman (og tv-serie) Babels hus, 1978, foregår på et moderne kæmpesygehus.

Litt.: Essays om Babel, red. H. Hauge og B.G. Schuster, 1986.

Se også bjerg, tårn, land og by og sprog.

Artiklen babelstårn er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk