Symbolleksikon

fallos

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

FALLOS Omslaget til den tyske teolog Dorothee Sölles pacifistiske bog fra 1982, “I menneskeæderens hus” bruger dette foto af fem våbenforelskede mænd, der inspicerer og kæler for det nyeste isenkram inden for våbenindustrien.

fallos, (græsk phallos, “penis”), et religiøst symbol for det erigerede mandlige kønsorgan og bredere forstået for frugtbarhed, det skabende og det livgivende. Som kultgenstand er symbolet især knyttet til frugtbarhedsreligioner og deres mandlige guder, fx Dionysos i det gamle Grækenland, Frej i det gamle Norden og Shiva i hinduismen. Falliske genstande er endvidere udbredt som amuletter helt op til vor tid. Gravsten kan i en række kulturer have fallisk form som symbol på nyt liv. Obelisker og søjler har ligeledes fallisk form.

På antikke græske vaser ses kultscener med falloser; ved Dionysosfester blev en såkaldt fallosstang båret i procession. Dionysos' og Afrodites søn Priapos var udstyret med gigantisk fallos, var vellystens og frugtbarhedens gud og beskyttede frugthaver, bl.a. ved opstillede træstatuer af ham. I Shivatempler i Indien er der også i vore dage frugtbarhedskult omkring symboler for hhv. de mandlige og kvindelige kønsorganer, lingam og yoni. Fund af træudskåren Frej og bronzestatue af ham viser gudens overvættes potens.

Uden for egentlig religiøs sammenhæng ses falliske elementer i mange forhold. Klart falliske “potensforlængere” ses i de store amerikanerbiler med deres vældige forlængninger og forsiringer. Våben, herunder raketter, er falliske. Skyskrabere, tårne, konkurrencen om at have det største af alt: muskler, hus, bil, pengepung, er falliske. Decideret vulgærfallisk er nazismens heilhilsen med den opstrakte, “erigerede” arm. Reklamebranchen spiller i høj grad på det dybdepsykologiske mønster af seksuel symbolik, der giver ubevidste mindelser om kønsorganer: en colaflaske, en parfumeflacon osv.

Se også seksualitet, mand og kvinde og frugtbarhed.

 


Artiklen fallos er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk

 

 

 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

FALLOS Omslaget til den tyske teolog Dorothee Sölles pacifistiske bog fra 1982, “I menneskeæderens hus” bruger dette foto af fem våbenforelskede mænd, der inspicerer og kæler for det nyeste isenkram inden for våbenindustrien.

Viser 1 af 1 billeder

Denne artikel stammer fra Symbolleksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om fallos
fallos
(gr. phallos 'penis'), fandtes som religiøst sy ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
Dionysos
(gr. 'Zeusbarn'), græsk gud for vegetation (s ...Artikel i Den Store Danske
procession
(af lat. processio 'fremrykning', afledn. af pro ...Artikel i Den Store Danske
kønsorganer
de organer, hvori æg eller spermier dannes hos f ...Artikel i Den Store Danske
Priapos
(gr., lat. Priapus ), græsk-romersk frugtbarhedsgud ...Artikel i Den Store Danske
frugtbarhedskult
kompleks af forestillinger og de dertil knyttede ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
FSte
09/07/2012

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki