ord, Ordet

ord, Ordet, I Johannesevangeliets første sætninger bruges Ordet (græsk: logos) om Jesus med en allusion til den bibelske skabelsesberetning i 1. Mos. 1, hvor Gud skaber verden ved hjælp af sit ord. Jesus identificeres direkte med dette ord, som en præeksistent skikkelse og som et symbol på hans inkarnation.

Det er Johannesevangeliets prolog, Kaj Munk spiller på i sit skuespil Ordet, 1932, der handler om det religiøse liv på landet, og hvor Johannes (bemærk navnet!) på mirakuløs vis vækker sin svigerinde, der er død i barselsseng, op til livet.

I overført betydning findes bl.a. udtrykket “tage på ordet”. Suzanne Brøgger leger med udtrykket i en lille, drilsk aforisme: “I må gerne tage på mig alle steder, blot ikke på ordet!”. Udtrykket “et bevinget ord” om citater og faste vendinger eller talemåder er i sig selv metaforisk og mytologisk, går tilbage til Homer og spiller vel også på forestillingen om ords sammenhæng med visdom, indsigt og inspiration, fx i den magiske hest Pegasus. Seneste udgave af det danske standardværk med Bevingede ord er fra 2006 (grundlagt af T. Vogel-Jørgensen, revideret af Pia Jarvad).

Se også skrift, sprog, Kristussymboler og mantra.

Artiklen ord, Ordet er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk