Symbolleksikon

rav

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

rav, forbindes med Solen, lyset, gennemsigtighed, evighed og mod. Udover som smykke bruges rav som amulet og magisk genstand til helbredelse. De fund af insekter m.m. i rav, man har, er skønhedsåbenbaringer og sender fantasien på langfart: de kan have været indkapslet som en slags for evigt standset nu i millioner af år. Det kinesiske ord for rav betyder “tigerens sjæl”, dvs. at rav forbindes med mod; man forestillede sig, at når en tiger døde, blev dens sjæl forvandlet til rav.

I myter berettes det, at guddomme kan græde ravtårer. Da Helios' søn Phaeton kører sig ihjel med sin fars vogn, forvandles Phaetons søstre til træer af sorg, og deres tårer “strømmer, og dråberne fra deres nyskabte grene / stivner i solen til rav”, der siden bliver til smykker for brude i Roms omegn (Ovids Forvandlinger). Et tegn på, at man faktisk har fundet rav og ikke blot en rav-lignende sten, kan være, at det er elektrisk, hvis man gnider på det; ordet “elektricitet” stammer fra det græske ord for rav electron. Denne elektriske udladning har været medvirkende til forestillingen om rav som magisk smykke.

I Günter Grass' erindringsbog Når løget skrælles, 2006, bruges løg og rav som modsatrettede symboler for måder at erindre på. Løget dækker, mens ravet “foregiver at huske mere, end vi bryder os om. Det konserverer det, som for længst burde være fordøjet, udskilt.” Det “honninggule stykke forstenede harpiks” afslører selv skriftehemmeligheder.

 


Artiklen rav er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk

 

 

 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Symbolleksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om rav
rav
... succinit , hærdnet, fossil harpiks fra Te ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
FSte
09/07/2012

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki