sump og dynd

sump og dynd, tillægges sammen med fx mudder og mose dobbelte egenskaber af fortabelse og død og af nyskabelse. I sumpen eller dyndet eller havets hule kan gemme sig dæmoniske magter, som det skildres så frygtindgydende i fx det oldengelske heltekvad Bjovulf, med paralleller i Gretters Saga. Sumpen kan forbindes med synd, farlig seksualitet og lav social status i et pjalteproletariat, man kan fortabes, opsluges og “forsumpe” og sidde fast i “hængedyndet”. Men sumpen med det frugtbare dynd kan også være tilblivelsens sted, som det fx skildres i et flodsagn som det om Moses i sivkurven som helt lille barn (2. Mos. 2). Af dyndet opstår lotus og åkande med udpræget livssymbolik og et rodnet i dybet og med central symbolfunktion i de indiske religioner. H.C. Andersens eventyr “Dynd-Kongens Datter”, 1858, handler om Helgas splittelse mellem sollys og dyndets mørke; hun er en variant af “Den lille Havfrue”, men må vende tilbage til dybet for at erkende årsagen til sin splittelse og blandede natur; fra “den dybe Mosegrund” må hun “drage den levende Rod op”. En grotesk variant af sumpsymbolikken har man i folkeeventyret om “Konen i muddergrøften”, hvor den fattige fiskerkone bliver besat af at ville stige helt til tops i tilværelsens magtpyramide: som konge, kejser, pave og sluttelig Vorherre, men ender i sumpen i sit “skide skur”.

En moderne grotesk variant findes i Erling Jepsens roman Frygtelig lykkelig, 2004 (filmatiseret 2008), der foregår i et sønderjysk marsklandskab, hvor folk færdes i grønne gummistøvler, og både køer og mennesker forsvinder i mudderhuller, og den pige, man finder, ikke er noget mosefund fra oldtiden, for “Hun havde i hvert fald cowboybukser på, jeg kunne se mærket Levi's.”

På universiteterne tales der om “specialesumpen”, dvs. det uoverskuelige og langtudtrukne forløb med at skrive den afsluttende, store videnskabelige opgave.

Artiklen sump og dynd er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk