vætter

vætter, (norrønt vættr: væsen eller ting), i nordisk religion og folketro fællesbetegnelse for en række lavere guddomme, tilknyttet familie og lokalsamfund. Der kan nævnes gård-vætter og land-vætter, men også alfer og dværge m.m. kan siges at tilhøre vætternes ret udifferentierede skare. Vætter kan være venlige eller ondsindede, afhængig af om mennesker negligerer dem eller tager hensyn. I flere sagaer berettes det, at de nordboer, der ankom til Island for at bosætte sig dér, måtte tage de udskårne skibsstavne ned for ikke at forstyrre landvætterne inde på den ellers næsten ubeboede ø. De to slags helligkraft måtte ikke støde sammen.

Vættelys hedder en slags forstenede blæksprutter, ud fra den opfattelse i folketroen, at de var magiske lys brugt af vætterne. De kunne bruges i vugger for at beskytte nyfødte børn – mod netop vætter. Vættelys eller -ild er også betegnelsen for folketroens lys, der brænder over en høj o.l., hvor der gemmer sig en skat. Det tyske ord for en skurk, Bösewicht, betyder egentlig “ond vætte”.

Se også overnaturlige væsener, guder, fabeldyr og sagnfolk.

Artiklen vætter er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk