Symbolleksikon

åg

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

åg, symboliserer lydighed, slaveri, hårdt arbejde, landbrug, frugtbarhed, men også kontrol, tålmodighed, forening og væren sammen. De to sidstnævnte betydninger dominerer i den indiske meditationsform yoga, et sanskrit-ord der er i slægt med engelsk yoke og dansk åg, der alle kommer af et indoeuropæisk ord med betydningen at forbinde; dvs. at der lægges åg på bevidstheden, for at den kan forenes med hele tilværelsens grundprincip. Et åg kan både være et redskab til trækdyr, især okser, og et bæreredskab på et menneskes skuldre, og i begge tilfælde kan der dannes symbolske betydninger. “Åg på nakke, lås for vor mund” er tegn på undertrykkelse. “At gå under åget” (latin: sub jugum ire) betyder oprindelig, at de overvundne i en krig skulle gå under et spyd = okseåg som symbol for ydmygelse. Under Aaget er titlen på en novellesamling af Herman Bang fra 1890, bl.a. med “Irene Holm”, hvis åg det er at “fortsætte det, man kalder Livet”, et evigt slid fuld af fattigdom og forhånelse.

 


Artiklen åg er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk

 

 

 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Symbolleksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
indoeuropæisk
vedr. indoeuropæerne og deres kultur og sprog. ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
FSte
09/07/2012

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki