Hjørring Kommune

Naturforhold

Kommunens natur domineres af den 40 km lange kyststrækning mod Vesterhavet, der næsten overalt er en flad, fast sandstrand særdeles velegnet til badning. Den var tidligere også egnet for fiskerne til at trække deres både op på, ligesom de norske skippere og købmænd i 1700-t. brugte den til at trække deres skuder op på og købe kød, smør og korn mod tømmer og jern.

Hjørring Kommune (Kommunefakta)

Areal (km2)	930
Indbyggertal:
1985	67.322
2012	66.178
Byer over 1000 indb. (2004)
Hjørring	24789
Hirtshals	6665
Sindal	3023
Vrå	2304
Tårs	1925
Løkken	1540
Bindslev	1179
Kommuner før reformen:
Hirtshals Kommune
Hjørring Kommune
Løkken-Vrå Kommune
Sindal Kommune
Kommunens hjemmeside
Kort over Hjørring Kommune

Inden for den brede strandzone er der et klitbælte af varierende bredde, som ind mod land de fleste steder går over i en klithede.

Tre landskabstyper findes i Hjørring Kommune inden for kystzonen. Litorinafladen når op i en højde på op til 15 m o.h. Det er den hævede havbund fra stenalderhavet ofte med en sandet jordbund og flere steder udviklet som et rimme-doppe-landskab med fossile strandvolde.

Yoldiafladen, der når op i en højde af 15-30 m, er den lerede senglaciale havbund, som har hævet sig siden istiden; flere steder afgrænses den af litorina-fladen af en markant skrænt, der er den gamle kystklint. Fladen er stærkt opdelt af skarpt nedskårne dale langs Liver Å og dens tilløb. I ishavet lå flere store øer af moræne, hvoraf den mest markante er Rubjerg Knude, der rager op over yoldiafladen og når helt ud til havet i form af den stejle Lønstrup Klint, der er under stærk erosion. Klinten består af næsten lodrette lag af henholdsvis smeltevandssand og smeltevandsler, som i istidens sidste periode blev skubbet op af en gletscher, der kom fra nord. På toppen af klinten er der ca. 35 m flyvesand. Allerede i 1926 måtte man opgive at anvende Mårup Kirke, der ligger mellem Rubjerg Knude og Lønstrup. Kystsikringsanlæg senest fra 1982-83 dæmper kystens tilbagerykning. Rubjerg Knude blev købt af Danmarks Naturfond i 1994 for at bevare områdets natur.

© Wedigo Ferchland

Hjørring Kommune. Lønstrup Klint med den nedstyrtningstruede Mårup Kirke. Pga. kysterosion rykker klinten hvert år 2-3 m nærmere den middelalderlige kirke, der blev taget ud af brug i 1926. Det er et omstridt emne, om naturen skal gå sin gang, og kirken styrte i havet, om kirken skal flyttes, eller om klinten skal kystsikres. Fotografi fra 1997.

Ved kommunens østgrænse ligger den store israndslinje Jyske Ås, der blev dannet af en stor gletscher, der i istidens sidste periode skød frem mod vest fra Kattegat og hobede enorme mængder af sten og ler op i de langstrakte bakker; blandt disse er Tolne Bakker på over 100 m. Smeltevandet fra israndslinjen aflejrede sand og grus i datidens Vesterhav, der efter istiden blev hævet i yoldia- og litorinafladen.

Den 71 km lange Uggerby Å er Nordjyllands længste vandløb. Den udspringer i den nordvestlige del af Jyske Ås for gennem et meget snoet løb at udmunde i Tannis Bugt tæt på, hvor også Tversted Å udmunder. På grund af materialevandringen flytter de to åers udløb sig hyppigt. Ved det endnu fungerende Bindslev elværk, oprettet 1918, er anlagt et stort rekreativt område.

Lige syd for Hirtshals ligger Tornby Klitplantage ca. 25 m o.h. bag den meget stejle litorinahav-skrænt, hvor flyvesandet har overlejret morænen og dannet klitter. Plantagen blev anlagt efter 1910 for at dæmpe sandflugten ved massiv udplantning af bjergfyr, som gradvist er blevet erstattet af andre træsorter.

Øst for Hirtshals ligger Tversted Klitplantage på hævet litorinahavbund med rimmer og dopper, hvor rimmerne er de høje, sandede dele, mens rimmerne er lavtliggende og opfyldt af moser. Plantagen blev anlagt allerede i 1858, men det tog lang tid, før træerne kunne overvinde flyvesandet. Til gengæld er den nu en meget varieret skov med et righoldigt dyreliv. I Østerklit tæt ved havet er restaureret en gammel lade med en speciel stokmølle på taget. Der er i bygningen en udstilling om huset, dets beboere og egnen.

Kulturlandskab

Beboelse i området og dyrkning af jorden er præget af naturens store kontraster.

Der er lokaliseret talrige gravpladser fra ældre romersk jernalder, og mange af gravene er de for Nordjylland og især Vendsyssel karakteristiske stenbyggede grave. På Tolstrup Hede og flere andre steder i kommunen findes agre fra ældre jernalder.

På den relativt gode jord i den sydvestlige del af kommunen mellem Løkken og Vrå var den oprindelige bebyggelse præget af store gamle landsbyer, der indtil udskiftningen omkring 1800 dyrkede deres jord. Der var udpræget forskel mellem dyrkning af indmarken, der især på den lerede jord blev dyrket som alsædejord, dvs. besået årlig uden hvile, og udmarken, der blev dyrket som græsmarksbrug. Landgilden var overvejende byg. Her ligger Børglum Kloster, som blev oprettet ca. 1215 af præmonstratensere, der efterhånden kom til at eje meget store jordbesiddelser. Ved Reformationen blev Børglum et kongeligt len, der omfattede en stor del af Vendsyssel. 1915 blev hovedgårdsmarken delvis udstykket.

I Vrejlev lidt længere mod øst oprettede præmonstratenserne før 1254 et nonnekloster. Vrejlev Kirke var nordfløjen i klostret. Ved Reformationen blev klostret inddraget under kronen og lagt under Åstrup Len.

Specielt området omkring Hjørring var meget attraktivt for middelalderens og den nyere tids stormænd. Det skyldtes dels den gode jord, men måske især de gode græsningsforhold på Jyske Ås og det fine hø til vinterfoder langs Uggerby Ås dal. Der var hen ved 10 hovedgårde i den tidligere Hjørring Kommune, hvoraf Odden var den største.

I kommunens bakkede østlige del omkring Sindal var bebyggelsesmønsteret præget af enkeltgårde og et par herregårde. Desuden fandtes få, små og gamle landsbyer hovedsagelig ved grænsen mellem yoldiafladen og morænebakkerne.

Industri og service

Hirtshals by og havn er anlagt efter en plan fra 1919. Havnen blev færdigbygget i 1930 og er kommunens største erhvervsmæssige aktiv. Den er siden udvidet flere gange i takt med havfiskeriets ekspansion. Problemerne for havfiskeriet efter 2000 har imidlertid skabt problemer for beskæftigelsen i byen og dens omegn.

Området blev forbundet med jernbanenettet i 1871, da Hjørring blev en vigtig station på linjen Nørre Sundby-Frederikshavn. I 1913 fik Hjørring to nye jernbaneforbindelser, nemlig Hjørring-Løkken-Aabybro (nedlagt 1963) og Hjørring-Hørby (nedlagt 1953). Hertil blev samtidig med anlæggelsen af Hirtshals Havn i 1925 føjet linjen Hjørring-Hirtshals, der især blev vigtig pga. færgeruten til Kristiansand i Norge.

Motorvejsforbindelsen mellem Aalborg og Hirtshals, der blev færdig i 2003, har betydning for fiskeindustrien og –eksporten i Hirtshals, men også for turismen i området, der er af vital betydning.

Motorvejen og de gode jernbaneforbindelser betyder også, at det er muligt for mange indbyggere i Hjørring Kommune at pendle til arbejde i Aalborg-området. Befolkningstallet har siden 1985 været svagt faldende, og man håber at den smukke natur og relativt billige ejendomspriser vil virke tiltrækkende på unge familier.